Tivoli Friheden, HITSA-SAFE Special

I Aarhus Kommune uden for Tivoli Friheden kan man se et flot eksempel på byrumssikring med HITSA-SAFE Special.

De 13 hvide betonkugler er resultatet af et tæt samarbejde mellem Aarhus Kommune, Tivoli Friheden og HITSA, som siden 2017 har udviklet og testet inventar til sikring mod påkørsler.

For Aarhus Kommune handlede det om at skabe tryghed på pladsen foran Tivoli Friheden med byrumsinventar, der matchede det festlige udtryk omkring indgangen til forlystelsesparken.

Kuglerne spiller godt sammen med pladsens øvrige inventar. De er med til at give forpladsen et legende udtryk, der matcher f.eks. ballonerne på det store pariserhjul. De hvide betonkugler omslutter pladsen, samtidig med at kugleformen virker imødekommende og inviterer gæster og forbipasserende indenfor.

“Målet var et sikrende element, der falder ind i konteksten på en æstetisk måde. Det synes jeg er lykkes rigtigt godt,” siger arkitekt i Aarhus Kommune Troels Kastorp Kok, som har deltaget i udvikling og design af betonkuglerne, “Tryghedsskabende byrumsinventar er et nyt område for mange. Vi har følt os godt og professionelt hjulpet af HITSA. Sammen med dem har vi kunnet skabe et produkt, som vi kan stå inde for både sikkerhedsmæssigt og æstetisk. De udfordringer, der har været, har HITSA håndteret meget seriøst.”

Betonkuglerne er en dekoration oven på HITSA-SAFE grundkonstruktionen, sådan som HITSA-SAFE Special giver mulighed for. HITSA-SAFE findes også som cykelstativ, pullert, bænk og skraldespand.

For mere information kontakt os på +45 7557 4155 eller hitsa@hitsa.dk.

Bygherre:
Aarhus Kommune

Designer:
Aarhus Kommune
HITSA

Produkter:
HITSA-SAFE Special

Glemt dit kodeord?

|